Lidt historie

Et klippemaleri fra Valencia i Spanien, dateret til ca. 7000 f.Kr. viser mennesker på jagt efter vilde biers honning. I Danmark formoder man, at Egtvedpigens drik var sødet med honning. Egtvedpigen blev begravet 1370 f.Kr. i en egekiste. I denne fandt man en barkspand med resterne af en drik.

Der er god grund til at tro, at hvor der har været mennesker og vilde honningbier, har en jagt på honning fundet sted. Honningjagten udviklede sig med tiden til biavl, hvilket sikrede mennesket en stabil tilgang til honning og voks. Den europæiske biavl opstod i Egypten og bredte sig via handelsveje op gennem Europa til Danmark. Frem til 1700 tallet var honningen det vigtigste sødemiddel, og den blev brugt som både handelsvare og til betaling af skat. Biernes voks havde en fremtræden plads som lyskilde i hjemmet. I Mammen blev der udgravet en vikingetidsgrav, hvori der blev fundet et meget stort vokslys. Den katolske kirkes forbrug af vokslys var også en meget vigtig indtægtskilde for biavleren. I landskabslove fra 1200 tallet bliver bier og honning behandlet på lige fod med andre dele af landbruget, og der beskrives regelsæt for både bier og bigårde, god opførsel og ejerskab af bisværme.