Hvad er honning

Honningen består af forskellige sukkerarter, vand og en mindre mængde af enzymer, proteiner og mineraler samt organiske syrer og aromastoffer. Den kemiske formel er C6-H12-O6.

Smags- og aromastofferne stammer fra blomsterne, og de er meget vigtige for honningens smag og duft. Jo flere forskellige blomster bien har besøgt, des mere kompleks vil duft og smag være. På verdensplan er der fundet over 600 forskellige aromastoffer, som er knyttet til forskellige typer af honning. Mængden og typen af aromastofferne påvirkes ikke blot af blomsterarten, men også af vejret, klimaet og områdets karakter og selvfølgelig den måde honningen behandles på efter høst.

Proteinstofferne kommer fra de pollenkorn der er tilbage i honningen, og fra de enzymer som bierne har tilsat. Et af de tilsatte enzymer er glukose oxidase, der spalter glukose til glukonsyre og brintoverilte. Det er en proces, som er meget vigtig i forhold til holdbarheden og for honningens antibakterielle egenskaber.

Enzymerne er varmefølsomme og ødelægges ved opvarmning. Fødevarestyrelsens Honningbekendtgørelse foreskriver at ”honning må ikke være opvarmet således, at de naturlige enzymer er blevet ødelagt eller væsentligt svækket”. Som følge af dette må honning der sælges, ikke være opvarmet til højere temperatur en 44 grader celsius. Skulle det alligevel være sket, så er produktet ikke længere honning, men et sødestof.

Honningens PH-værdi ligger mellem 3,2 og 4,5 hvilket er ret surt. Dette i kombination med den høje sukkerkoncentration og dannelse af brintoverilte gør honningen bakteriehæmmende og ideel til behandling af skrammer og brandsår.