Honningbiernes liv

Honningbierne er storproducenter af honning. De lever i et socialt samfund, bestående af en dronning, tusindvis af arbejdsbier (hunbier) og nogle hundrede droner (hanbier). En stor del af året skal der opfostres yngel, bierne skal selv have daglig føde og samtidig skal der hentes foder til oplagring som vinterforråd. Det kræver konstant fødeindsamling. Gennemsnitlig kan en god bifamilie på en god sommer give biavleren 35 kg honning, og for hvert af de høstede kilo har bierne brugt 8 kg til deres flyveaktivitet.

Så snart vinteren går på hæld, går dronningen i gang med at lægge æg. Vinteren igennem mindskes antallet af bier i familien til et sted mellem 7000 – 15000. Familien skal bygges op til op imod 80.000 i højsommeren. Hun lægger op til 2500 æg om dagen. Det er krævende, og hun bliver da også fodret konstant under arbejdet, med specialfoder ”gélé royale” som indeholder langt mere næring end arbejderbiernes foder.

Der går 21 dage fra dronningen har lagt et æg, og til den voksne arbejderbi er udviklet. Larvestadiet varer 6 dage, og i den tid bliver den fodret med mad, der er så næringsrig, at den forøger sin vægt 500 gange. Stor og mægtig får larven lagt et låg af voks over cellen og forpupper sig. Efter 12 dage underlåg har den taget en ny form, bider hul i vokslåget og kravler ud til et liv med vinger.

De første 3 uger af sit liv fungere den unge bi som husbi og har forskellige arbejdsopgaver inde i stadet. Opgaverne kommer i en nøje bestemt rækkefølge, hvor den første er rengøring. Bier er renlige dyr, og de er konstant i gang med pudsen, polering og oprydning. Husarbejdet er med til at holde stadet frit for sygdomme og familien sund. Senere kommer opgaver med at fodre larver, modtage trækbiernes nektar, som skal omdannes til honning, og pollen der skal stampes fast i cellerne og lagres til senere brug. Som byggebi sørger den for at udvide og reparere vokstavlerne, og når bien er 18 dage gammel og har allermest gift i sin giftblære, kan den blive vagtbi. Så vil den opholde sig ved stadets flyvespalte og kontrollere, om de bier der vil ind, er en del af familien. Biens sidst opgave er trækbiens. Trækbierne er dem vi ser flyve rundt i haver og natur, hvor de indsamler nektar og pollen til familiens foder, harpiks som skal omdannes til propolis og vand. Det er hårdt arbejde og efter et par uger er vingerne slidt op og bien dør. En sommerbi lever kun i 6 uger.

I sensommeren lægger dronningen gradvist færre æg, familien skrumper ind og den sidste honning høstes og familien bliver fodret med sukkervand til erstatning.

Efteråret er starten på den stille tid. Dronningen stopper æglægningen og arbejdsbierne flyver sjældent ud af bistadet, droner er der ikke nogen af. Deres funktion er at parre sig med en ung ubefrugtet dronning, og når det er gjort, så dør de. De, der ikke har udført deres mission, får en barsk medfart. I august er der ikke behov for deres evner, og da de er nogen store karle og meget foderkrævende, bliver de slået ihjel. Droneslaget, kaldes det, og sikre at familien kan overleve vinteren på det foder de har. Når det kolde vejr sætter ind, samler bierne sig i en klynge omkring dronningen, klar til overvintring.