Når en trækbi aflevere sin nektar til en husbi, begynder husbien den hjemlige forarbejdelseskæde til det endelige produkt, honningen. Forarbejdelsen har allerede været i gang et stykke tid. På flyveturen hjem i trækbiens honningmave bliver nektaren tilsat sukkerspaltende enzymer, og ventilen der er en slags partikelfanger i maven, filtrerer urenheder fra.

1. Husbien fortsætter dette arbejde, men de har også en anden vigtig opgave, nemlig inddampning af nektaren. Nektar kan indeholde op til 80 % vand, mens den færdige honning skal have et vandindhold på under 20 %. Det lave vandindhold forhindrer, at honningen går i gæring, hvilket vil gøre den uspiselig for både bier og for os. Inddampningen sker både i bien og på vokstavlerne. Fra honningmaven lader bien en dråbe nektar sive ud af munddelene for derefter af suge den ind igen, og hver gang fordampes der vand. Bierne placerer også nektardråberne rundt omkring på tavlerne, og den varme tørre luft i stadet sætter gang i fordampningen. Efterhånden som vandindholdet bliver mindre, flyttes nektardråberne til honningcellerne, og når det rette vandindhold er nået, forsegles cellen med et vokslåg, som forhindrer at honningen genoptager vand.